Med Paulus på Cypern

Med Paulus på Cypern

Netop nu befinder jeg mig på Cypern, Middelhavets tredjestørste ø. Mit projekt går ud på at følge i de fodspor, Paulus har efterladt på sine missionsrejser. Cypern blev besøgt af Paulus på den første missionsrejse.

I synagogen i Salamis

Det er forekomsten af kobber, der på græsk heder kypros, som har givet navn til øen. I førkristen tid dyrkede man de græske guder på Cypern, bl.a. frugtbarhedsgudinden Afrodite. Allerede i år 45 ankom apostelen Paulus ledsaget af Barnabas, en græsk jøde til øen. De var blevet udsendt af de kristne i Antiokia i Syrien på en missionsrejse, som kom til at vare i to år. Skibet lagde til i Salamis, hvor Barnabas var født. Det var en af Cyperns største havnebyer med 120.000 indbyggere, amfiteater, Zeus-tempel, m.v. Det var typisk for Paulus, at han først opsøgte synagogen og forkyndte evangeliet dér. Paulus og Barnabas fulgte også denne praksis her. Ofte resulterede det i, at Paulus blev smidt ud af synagogen. Men derefter forsøgte han i stedet for at henvende sig til andre mennesker i byen, f.eks. på byens torv. Paulus og Barnabas forkyndte evangeliet overalt på Cypern. De har vandret igennem en varieret natur: stepper, bjerge og frugtbare jordområder – fra øst til vest.

Prisen var høj

Til sidst nåede Paulus og Barnabas til Pafos. Dette område er det smukkeste på Cypern og har en fantastisk natur. Men det var angiveligt her, apostelen Paulus blev bundet til en søjle og pisket 39 gange. Den såkaldte “Paulus søjle” er en marterpæl, der minder os om den romerske piskning, som ikke blot Jesus, men også Paulus blev udsat for. Ti år senere fortæller Paulus, at han har fået pisk i alt tre gange (2 Kor 11,25).

Det var prisen værd

Selv om romerne i første omgang ikke ville vide af Paulus og Barnabas, sendte den romerske statholder, Sergius Paulus, senere bud efter dem, fordi han ønskede at høre Guds ord. Imidlertid var der en jøde, som hed Barjesus, der var troldmand. Han modarbejdede Paulus med det formål at forhindre statholderen i at blive troende. Da blev Paulus vred og sagde: “Nu skal Herrens hånd ramme dig, så du bliver blind og for en tid ikke kan se solen” (Apg 13,11)! Barjesus blev blind i samme nu og begyndte famle efter en, som kunne lede ham ved hånden. Den romerske statholder derimod blev dybt forundret over dette mirakel og konverterede til kristendommen. På det tidspunkt var der endnu ingen kirke på Cypern, men det blev startskuddet, og modtageligheden for evangeliet voksede. Allerede i oldkirken blev der bygget en domkirke på dette sted, og stort set gennem alle år har der ligget forskellige kirker.

Barnabas døde på Cypern

Paulus kom aldrig tilbage til Cypern, men Barnabas vendte sammen med Markus tilbage til Cypern fire år senere, nemlig i år 49 (Apg 15,39). Barnabas fik organiseret de kristne på øen, og forestod opførelsen af den første kristne kirke på øen. Det var også Barnabas og Markus, der bispeviede Lazarus – ham, som Jesus havde opvakt fra de døde i Bethania, og som gik omkring som et levende mirakel – og netop derfor blev fordrevet til Cypern.

Barnabas blev imidlertid forfulgt af jøderne, og ifølge traditionen stenede de ham til døde i Salamis år 75. Dermed blev også Barnabas en af de apostle, der led martyrdøden. Men kirken voksede og voksede. Kristendommen sejrede på Cypern i 300tallet – ligesom i det øvrige Romerrige – og fra dette tidspunkt regnes Cypern for at være kristen.

I Salamis findes der to kæmpestore basilikaer fra det 4. og 6. årh. – jo, der har været en stor menighed gennem flere hundrede år. Jeg har gået rundt i de gamle ruiner i Salamis en hel dag i et område på 5 kvadratkilometer. Det er nu det vigtigste arkæologiske område på Cypern. Det er underligt at tænke på, hvor høj en pris, der er blevet betalt for evangeliets udbredelse – men det er stadig prisen værd!