Nadveren har en helt central plads i Kierkegaards liv. Han har også skrevet 13 nadvertaler, hvoraf han holdt tre af dem i Vor Frue Kirke. Men hvordan forstod han egentlig nadveren?

Fællesskab med Gud

I nadveren har du først og fremmest fællesskab med Gud gennem Jesus. Jesus er til stede i nadveren. Han møder dig med en åben favn. Han ønsker at omslutte dig med sin kærlighed og barmhjertighed.

Fællesskabet med Gud er oprettet gennem Jesus og hans forsoning. Jesus er din frelser, din forsoner, din forløser og din sjælesørger. Nadveren er et personligt og fortroligt forhold med ham! Fællesskabet er så dybt, at du kan sige: Jesus tilhører mig, og jeg til­hører ham. Han er min, og jeg er hans!

Selv om der er mange samlede ved nadver­bordet, er hver enkelt troende kendt af ham. For Gud er der slet ingen mængde. Jesus har hengivet sig selv i døden for det enkelte menneske. Han kender naturligvis personligt det menneske, han har ofret sig for! Han, som ønsker at frelse alle, meddeler sig person­ligt til den enkelte i nadveren.

Når du længes efter fællesskabet med Gud, er der intet bedre end at gå til nadver. For dér møder du ham personligt. Dér taler han til dig. Dér giver han dig sine gaver. Dér har du fællesskab med ham. Formålet med at gå til nadver er at forny samfundet med Jesus og blive forenet med ham.

Fællesskab med mennesker

Fællesskabet med Jesus skyldes, at Jesus er blevet vor bror. Men når Jesus er vor bror, er vi også hinandens brødre og søstre. Gennem fællesskabet med Jesus bliver vi medlemmer af et broder- og søsterfællesskab - hvis bånd er stærkere end blodets bånd.

Jesus har altid levet i fællesskab med Faderen og Helligånden. Ikke desto mindre havde han brug for fællesskab med mennesker. At Jesus havde brug for menneskeligt fællesskab viser, at fællesskabet hører med til det sande menneske­liv.

Det er forunderligt, hvordan Gud har skabt universet af intet. Men der er noget, der er endnu mere forunderligt, nemlig at Gud skaber de helliges fællesskab af syndere. Det er intet mindre end et guddommeligt under! Som vi synger: Guds menighed er jordens største under! Fælles­skabet mellem de troende - menigheden - er et resultat af Jesu kærlighedsoffer. Nadverfællesskabet er en frugt af Jesu kærlighed, og viser sig i det største kærlighedsoffer, nemlig at Jesus gik i døden for os. Dermed har han givet os et forbillede for, hvor langt vi skal være parat til at gå for andres skyld. Vi skal være parate til at hjælpe brødre og søstre med livet som indsats!

Ihukommelsen

Hver gang vi deltager i nadveren, ihukommer vi Jesus som den, der døde i vort sted, og vi søger fællesskab med ham som den, der lever for os.

Nadveren er et måltid til Jesu ihukommelse - ihukommelsens måltid. Længselen efter Jesus øges, for hver gang vi ihukommer ham. Fordi Jesus opstod fra de døde, er ihukom­melsen et fælles­skab med den opstandne og levende frelser!

I nadveren er det ikke Jesus, der skal mindes os, men os, der skal mindes ham. Jesus glemmer nemlig aldrig os! Selv om en mor kunne glemme sit barn, glemmer han ikke dig! Han har tegnet dig i sine hænder! Han har dig altid for øje.

Gennem nadveren får du hjælp til at ihukomme ham. Jesus hjælper dig til at ihukomme ham. Vi er ikke selv i stand til at fastholde hans "minde". Derfor må han selv minde os om sig og det, han har gjort.

På vej til nadveren må du derfor gerne bede om, at Jesus vil minde dig om sin lidelse og død, sådan som det udtrykkes i en af de nadversalmer, Kierkegaard har sunget: "Mind, o Jesus, tit mit hjerte om din trængsel, kval og nød, mind mig om din sjælesmerte, om dit kors og om din død!"

Realpræsensen

I nadveren hører du Jesu egne ord til dig. Du møder ham selv. Ikke blot åndeligt, som i forkyndelsen, men han er legemligt til stede.

Jesus er ikke blot til stede som den, der tilsiger synder­nes forladelse. Men han giver sig selv til dig i nadveren. Du modtager ham gennem brød og vin helt konkret og legemligt. Du modtager hans legeme og blod. Du får et helligt liv og en fuldbragt forsoning for synden. Hans retfærdige liv og hans hellige forsoning er et skjul for synderen.

Nadveren er et måltidsfællesskab. Ved at spise og drikke bliver vi forenet med ham og han med os. Vi bliver organisk forenet. Jesus lever i mig, og jeg lever i ham!

Tilgivelsen

Når du er til nadver, ligger du knælende ved Jesu fødder. Du er dér ligesom synderinden, der grædende lå ved Jesu fødder. Hun var fortvivlet over sin synd, men fandt et fristed hos Jesus. Ligesom synderinden kom skyld­betynget til Jesus, og gik derfra med syndernes forladel­se, sådan må du komme skyldbe­tynget til nadveren og gå derfra med syndernes forladelse. Ligesom synderinden fandt hvile ved Jesu fødder, må du finde hvile ved alterets fod.

Jesus ind­byder dig til at komme til nadver. Syndere går forrest - ivrige efter at få tilgivelse. Nadveren er et hvilested og skjule­sted for syndere. Jesus skjuler synden. Det vil sige, han tilgiver den, sådan at synden aldrig mere kan opspores. Han kaster den bag sin ryg. Dermed kommer synden aldrig mere for Guds ansigt. Han ser den aldrig mere. Det er, som om synden aldrig er blevet begået.

Tegnet

I naturen ser vi et tegn på Guds almagt. Guds skabergerninger viser hans storhed. I nadveren ser vi et tegn på Guds nåde. Guds tilgivelse viser hans storhed i at forbarme sig. Mens man umiddelbart kan se Guds storhed i naturen, er Guds storhed i at forbarme sig en hemmelighed, der må åben­bares.

Tegnet på Guds kærlighed får vi i nadveren. Tegnet på, at Gud elskede os så højt, at han gik i døden for vores skyld - at han påtog sig vor dødsdom og dødsstraf. Gennem nadveren får du et tegn på, at Gud elsker dig og har tilgivet dig din synd. I dette synlige tegn giver han dig sig selv. Tegnet formidler en dyb samhørighed med Jesus og del­agtiggør dig i det, han har gjort.

Pantet

Brødet og vinen er et pant. Et pant er en garanti eller en forsikring. Når vi kommer til at tvivle på, at Jesus elsker os, og at han har tilgivet os, så har vi en sikker bekræftelse på hans kærlighed og tilgivelse. Brødet og vinen rækkes dig "til evig pant på, at han ved sin lidelse og død satte sig i dit sted", siger Kierkegaard. Nadveren er en garanti for, at Jesus også døde for dig. I hans legeme og blod modtager du pantet på, at hans død gælder for dig.

Jesus lever i dig og gør sine gerninger gennem dig, indtil de fuldendes på Kristi dag. Fra nadverbordet følger Jesus med de troende, sådan at deres liv hver dag er en tje­neste for ham, en gudstjeneste.

Under anfægtelser og tvivl er det godt at søge hvile i nadveren. Der modtager du en forsikring om, at alle synder - de mindste såvel som de største synder - er tilgivet. Nadveren bekræfter, at du har del i det evige liv, hvor Jesus har beredt en plads til dig. Fællesskabet med Jesus er ikke blot et inderligt og dybt fællesskab, men også et evigt fælles­skab, som aldrig ophører!

Artikel til Græsted Kirkeblad 01.06.2008. I forbindelse med mit ph.d.-forsvar ved Københavns Universitet d. 09.06.2008 skrev jeg en opbyggelig artikel inspireret af Kierkegaards nadverforståelse.