
Velkommen til lavik.dk
Foredrag
Her præsenteres først og fremmest en række spændende og udfordrende foredrag. Der sættes fokus på de problemstillinger, som sameksistensen mellem forskellige religioner og kulturer medfører i hinduisme, buddhisme, islam og jødedom. F.eks. Hvorfor er der mange kristne, der ikke lader sig døbe i en hinduistisk kontekst? Hvordan forholder kristne i en buddhistisk sammenhæng sig til forfædredyrkelse? Hvilke problemer er der i forbindelse med konvertering for muslimer? Er det muligt at forsone jøder og palæstinensere?
Multimedieshows
Flere af foredragene er bygget op som computerstyret multimedieshows, hvor billeder og musik er med til at indfange den rigtige stemning.
Evangelist og Faderhuset
Gennem mit arbejde i Dialogcenteret kommer jeg ofte i kontakt med ofre for nyreligiøse bevægelser og sekter, der har været udsat for overgreb, magtmisbrug, manipulation, isolation, økonomisk udnyttelse, m.v. Specielt har jeg haft mange samtaler med ofre for de fremgangsteologiske bevægelser, Evangelist og Faderhuset. Fremmødet ved foredrag om disse bevægelser har været overvældende stort og viser, hvor presserende mange pårørende oplever situationen.
Søren Kierkegaard
Søren Kierkegaard har optaget mig i mange år. Helt nye sider af Kierkegaard kommer frem i dagens lys gennem hans forhold til nadveren. Det er specielt interessant at se, hvordan hans far og tidligere forlovede, Regine Olsen påvirker hans nadverdeltagelse.
Kirkelige aktiviteter
Under Kirke findes mange nyttige oplysninger om kirkelige aktiviteter, gudstjenester, kirkelige handlinger, praktiske oplysninger, osv.
CV for Roar Lavik m.v.
Klikker du på overskrifterne ovenfor: Roar Lavik, Foredrag, Artikler, Kirke, Links, Kontakt, finder du mange spændende oplysninger. Under mit navn kan du se mit CV.
Velkommen!
Roar Lavik

Oprettet af Roar Lavik | 19. oktober 2007